Vi oplever i øjeblikket ustabilitet på serveren og arbejder på at løse problemet.

Ekspedition i Grønland. Foredrag med Susanne Jars

Navn Ekspedition i Grønland. Foredrag med Susanne Jars
Start dato torsdag d. 29. januar 2026 kl. 17:00
Slut dato torsdag d. 29. januar 2026 kl. 21:00

Kære jer.

Vi har modtaget nedenstående invitation fra Køge Havkajak.

Ingen tilmelding i E-log.       

                       

Kære KKKK, Solrød kajak, Borup kajak og IF Frem.

 Vi har inviteret Susanne Jars til at holde foredrag om hendes ekspedition i Grønland.

 Vi holder det torsdag d. 29. januar kl. 17 i Køge sejlklubs lokaler på Køge Marina.

 I er alle meget velkommen. Det koster 80 kr. inkl. kaffe og kage.

Ved tilmelding betales til MobilePay 0394GT. 

 Vi starter med et mini kursus i brugen af tissetragt  og her er mænd også velkommen? Håber at se en masse af jer.

 

Info om foredraget.

En vild rejse i kajak gennem is, hav og historie, fortalt af UT, den første kvinde på ruten.


Jeg har tidligere boet og arbejdet i Østgrønland. Og selvfølgelig roet en del kajak selv men også lavet en masse kajak-sikkerheds-kurser på hele Østkysten for børn, unge, voksne og fangere gennem 24 år. Har desuden tidligere været på ekspeditioner både nord og syd for Tasiilaq , men altid ønsket at ro noget længere end blot 30 dage.


Kom med på en enestående rejse langs Grønlands barske og smukke kyst, når jeg fortæller om mine 58 dages lange kajakekspedition fra Tasiilaq – Nanortalik, – en rute kun ganske få personer tidligere har udført, og jeg er den første kvinde. 

I 2022 roede jeg sammen med 2 andre kajakroere fra Tasiilaq - Nanortalik for at opleve den barske østgrønlandske natur. Østgrønland blev faktisk først "fundet" af Gustav Holm med hans konebådsekspedition i 1883, hvor de startede fra Nanortalik i konebåde + kajakker, og fortsatte op langs kysten indtil de nåede Tasiilaq i1885. 


Foredraget byder på spændende oplevelser fra en ekspedition i verdensklasse.


På turen så vi flere bopladser langs vores rute, men også sæler, hvaler og isbjørne mødte vi. Jeg vil fortælle om vores oplevelser på turen langs kysten og de bopladser vi mødte undervejs, samt komme ind på livet på disse bopladser. Men også om vores møde med isbjørne osv. 


Jeg medbringer en del udstyr, som I vil kunne se før eller efter foredraget.


Glæder mig til at komme – vi ses 


 Mange hilsner 

 Susanne Jars                      






Oprettet mandag d. 17. november 2025 kl. 09:13
Ændret mandag d. 17. november 2025 kl. 09:13